Farum Station, som den så ud i 1930erne og 40erne. Alt er bygget af klubbens medlemmer. Foto: Henning Hansen
Farum Modeljernbane Klub af 1976
|
Farum Station, som den så ud i 1930erne og 40erne. Alt er bygget af klubbens medlemmer. Foto: Henning Hansen
|
|
Oprindeligt var det tanken, at Slangerupbanen skulle fortsætte til den isfri havn i Hundested. Derfor var der to vinger på signalet i Slangerup. Den venstre gjaldt for tog nordfra, men den kom aldrig i brug. Foto: Gladsaxe Byarkiv
SlangerupbanenLatrin og kalk - du har læst rigtigt - var de to transportartikler, der oprindelig satte skub i planerne om en jernbane fra København til Slangerup. Banen skulle transportere latrin - i “Chokoladevogne” - ud til bønder og gartnere i banens opland og tage kalk med tilbage, til de omfattende byggerier i brokvartererne i Kjøbenhavn i slutningen af forrige århundrede. Kapitalen til den private bane, blev skaffet ved indskud fra sognerådene og ved en “jernbaneskyld” opfundet til lejligheden af overretssagfører V.M.Amdrup. Det gik ud på, at der ved salg af grunde langs banen, skulle afleveres 30 pct. af værdistigningen til banens anlæg. Så var pengene hjemme.
I 1903 blev der udstedt eneretsbevilling til selskabet. Anlægsarbejderne gik i gang tre år efter. Torsdag d. 19 april 1906 blev banen åbnet - i regnvejr. Banen blev hurtigt populær som udflugtsbane til Hareskoven og de store søer. En anden og væsentlig indtægtskilde var transport af grus, særlig til de store baneanlæg inde i Kjøbenhavn, den nye hovedbanegård, godsbanegården og så videre. Til gengæld “slap” man for latrintransporterne. De blev i stedet sendt ud til de store gartnerier på Amager. Endestationen ved Lygten var uheldigt placeret og i 1916 foreslog Docent A.R.Christensen (kaldet “Sablen” af de studerende på Polyteknisk læreanstalt) at banen skulle tilsluttes Nord- og Kystbanen ved Svanemøllen. Dette projekt så dagens lys 60 år senere !!!!!! Banen gik helt godt, indtil i begyndelsen af 20erne, hvor bilerne for alvor dukkede op. På seks år halveredes antallet af rejsende, ligesom det meste af godstrafikken gik over til de nye lastbiler.
I 1928 ophørte banen med at være på private hænder. Den blev overtaget af de fem oplandskommuner, heriblandt Farum. Spor og materiel blev moderniseret, og taksterne blev sat ned. Passagertallet steg igen. På tre år skete der næsten en fordobling, men det var en kortvarig opblomstring, og banen hutlede sig igennem 30erne med konstante underskud. Under besættelsen, gik det fremad igen, da det var svært at få benzin og dæk til bilerne. Både person- og godstrafikken steg kolossalt og regnskaberne udviste rekordoverskud. I de sidste krigsår, kneb det på alle områder, med forsyningerne, og også på KSB blev driften indskrænket meget drastisk. Da biltraffikken for alvor kom i gang igen efter besættelsen, blev tæppet for alvor trukket væk under banen.
Underskuddet det sidste driftsår blev på 379.000 kr. Kommunerne opgav og overdrog KSB til DSB. Herefter gik det næsten ligeså skidt, og allerede d. 22. maj 1954 amputeredes banestykket Farum-Slangerup. Der gik herefter over 20 år, før den gamle bane endelig blev moderniseret og taget i brug som S-bane. Banens historie er yderligere beskrevet på www.slangerupbanen.dk Banen til Slangerup var oprindeligt 43 km lang. På modelbanen i Farum må vi nøjes med 80 m, så meget har måttet udelades.Hos os kører togene fra stationen København L på Nørrebro blot forbi Emdrup, Hareskov, Farum og Vassingerød til Slangerup. Til gengæld er der kælet for detaljer som f.eks. skovtursstemningen med savværket i Hareskov, miljøet ved Fiskebæk, stationsbyen i Farum og tipvognssporene til de store grusgrave ved Vassingerød.
Copyright © til disse sider:
Farum Modeljernbane Klub af 1976 Formand: Henning Hansen Tlf: 40 76 38 55 mail@fmjk1976.dk CVR: 29673837 |
Slangerup Station. 
Rendyrket økologi: Nogle af de berygtede "chokoladevogne" er her fanget på Frederiksberg Station. Hver vogn kunne rumme ti tons indhold fra de københavnske lokumstønder for videresendelse til omegnens marker. Foto: Danmarks Jernbanemuseum
Langt ude på landet. Foto Hans-Henrik Landsvig